Døre

Luxe-Line Enkelt- & Dobbeltdøre

Skræddersyede døre i samme design som vore garageporte. Produceres som enkeltfløjede, der oftest leveres i kombination med en ledhejseport, og som noget nyt også i den tofløjede version, som kan betegnes som et alternativ til en traditionel garageport. Fælles for begge typer er at de fremstilles af pulverlakerede aluminiumsprofiler, uden kuldebro, tæt og højisoleret. Dørprofilerne monteres med 40 mm isoleret sandwichpanel, hvor man kan vælge imellem de forskellige design indenfor modellerne: HighLine, DesignLine og Stucco Colore. Som standard leveres dørene færdiglakeret hvide, svarende til RAL9016, men kan leveres i enhver anden specialfarve efter ønske.

Standard version:

  • Dørblad med sandwich paneler i modellerne HighLine, DesignLine og Stucco Colore.
  • Inkl. standard greb og cylinderlås (kan mod tillæg udføres med bl.a. flerpunktslås).
  • Alubundstykke. Højde: 6 mm.
  • Pulverlakerede aluminiumsprofiler.
  • Forberedt for indbygning i murhul.
  • Udført med anodiserede hængsler.
  • Dobbeltdøre udføres med stangpasquil.